Praktik

Blogger?

Dette indlæg kommer til at handle om det, at være blogger og hvad det egentlig betyder? Jeg skriver ikke dette, fordi jeg selv er blogger, for det kan man næppe kalde mig endnu! Og det er jeg faktisk ret glad for, da jeg ikke selv mener, at jeg er klar til at være en med indflydelse på nogen. Det er faktisk heller ikke noget, jeg har lyst til, at være på nuværende tidspunkt.

Men hvad betyder det, at være blogger nu om dage, og hvorfor er det noget, man så gerne vil være? Jeg forstår ganske enkelt ikke mange bloggere. Jeg vil ikke skære alle over en kam, men hopper man på fx. YouTube, Snapchat eller Instagram finder man ret heftige opslag. Opslag jeg ikke mener, burde ligge tilgængeligt på nettet, når det er noget alle bruger.

Hvad mener jeg så med det? Jeg mener at mange bloggere tænker på de penge, de tjener og ikke det, de ligger ud offentligt. I dag handler det i højere grad om, at spille dum, være åbensindet over for forskellige kroppe og at være vellidt af alle.

Hvis der er en ting, jeg ikke kan have er det, at man ligger billeder ud på Instagram og skriver indlæg om vægt. Om at alle er smukke og fantastiske som de er. For så en uge efter at ligge et billede ud af sine åleslanke krop, med et misvisende citat. Alle er smukke som de er! Men hold kæft, hvor er jeg taknemmelig for, at jeg er blevet opdraget til at elske mig selv. For hvis jeg ikke var det, er jeg sikker på, at jeg var knækket for lang tid siden.

Det er lige præcis det samme som, når make up bloggere ligger billeder ud, hvor de er neutrale  og så med make up.. Gud hvor er jeg stødt på mange, der ikke var neutrale på de billeder, hvor de skriver de var! Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man vil “misbruge” sin indflydelse på den måde. “Nej søde, du er ikke neutral, når du allerede har lagt det første lag“.

Jeg bliver så ked af det på andres vegne. Jeg ved godt forældrene til de børn og unge, der sidder og ser det, har et ansvar. Men det har bloggere i mine øjne også. Det er ikke bloggerne, der har det største ansvar, men man skal huske på, at det er mennesker, med forskellige baggrunde, der sidder og ser med. Det tror jeg tit man glemmer. Jeg tror der er en tendens til at bloggere tror, at alle har det godt og et perfekt liv. Sådan er det bare ikke, og så kan det ikke være rart, at logge på de sociale medier og se, at man kun har et perfekt liv, hvis man lever som de bloggere nettet flyder med.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Praktik