Det her indlæg, bliver et anderledes et, og et personligt et, med mine personlige meninger!

Jeg er på de sociale medier. Gerne flere gange om dagen, og måske også for meget. Det står jeg gerne ved, selvom jeg ikke er stolt af det. Det jeg bruger mest, er nok Instagram, da jeg finder det interessant at se andre, med samme passioner som mig. Men i mit feed, er der ofte også mange bloggere, med børn. Ofte blokere jeg dem, det kan jeg godt være ærlig og skrive.

Hvorfor blokere dem? Jo, fordi jeg ikke bryder mig om børnebilleder på de sociale medier.. Det hører ikke til, og jeg synes ikke det er i orden. Det er grænseoverskridende på så mange måder. Plus de mødre, der deler billeder af deres børn, går ofte i en offerposition, når følgere skriver til dem, at de hellere skulle lægge telefonen væk. De eneste ofre i den sammenhæng er børnene.

Hold dog mund, og følg med tiden. Prøv at søge på dit eget navn på Google, og se hvilke billeder, det er der kommer frem.. Det er helt VILDT! Søger jeg på mit navn, kommer der heldigvis ikke så mange billeder frem, for jeg er meget privat. Men en veninde søgte på sit eget navn, og frem kom udelukket billeder af hendes børn. Hvis det ikke er tankevækkende, så ved jeg det virkelig ikke. Jeg ved godt, at det nok er få, der sidder og søger efter ens navn, men sådan er det jo ikke, hvis man er blogger eller kendt på den ene eller anden måde.

Jeg har også været udsat for, at der var en mor, der var sur over, at en lille virksomhed, havde brugt et billede af hendes lille barn, kun iført en hue. Hvordan kan man blive sur over det?? Deler man ikke billedet offentligt, så folk skal se det? Eller har man en tro på, at man har helt styr på, hvem der ser billederne? Instagram har nogle retningslinjer, og dem burde man læse inden man smider billeder ud. Morens problem var vidst større end, at denne lille virksomhed havde delt billedet, når billedet i forvejen ligger på Google, og vil komme frem ved at søge på hendes navn, samt de # hun har valgt at benytte.

Prøv blandt andet at søg på #mitlivsommor. Der ligger tonsvis af billeder af børn, som alle har mulighed for at se. Der er langt fra et privat fotoalbum, til en Instagram og så til at det ligger frit tilgængeligt på Google. Man kan også prøve at søge på #mindatter eller noget helt tredje.

Jeg bliver så sur, og i mine øjne er det ikke i orden. Jeg følger med tiden, og jeg benytter mig af de sociale medier, men jeg benytter dem med omhu. Det vil jeg nok altid gøre, og især når jeg får børn. Jeg har ikke altid benyttet de sociale medier med omhu, og jeg fik i mine yngre dage, ofte at vide, at jeg ikke måtte ligger billeder ud, af bestemte personer. Jeg gjorde det alligevel, og jeg har efterfølgende lært, hvad de mente. Nogle af billederne ligger nok stadig derude, og det er min skyld, ikke andres. Jeg delte dem, og jeg slipper for konsekvenserne. Det gør børnene ikke, da det er billeder af dem.

Jeg forstår udemærket godt, at man er stolt af sit barn, men jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det er vigtigt, at dele det med alle?! Er det fordi man ikke forstår konsekvenserne eller er det bare fordi, man virkelig ikke tænker længere ud i fremtiden?

Lad mig stille et personligt spørgsmål: Hvad ville du sige til, hvis der er nogle, der gemmer de billeder, du deler af dit barn på de sociale medier? Hvad ville dit barn sige til det?

Der har ikke rigtig været tid, til at skrive så meget. Desværre, men der har simpelthen været så meget. Jeg er blandt andet i gang, med at skrive et par opgaver, gøre klar til praktik og planlægge ferie. Så her er der gang i den.

Studiet fylder ret meget, på grund af et par opgaver, der snart skal være færdige, og derefter præsenteres. Derudover er vi også igang, med at planlægge praktik, som vi snart skal i. Det fylder også ret meget, og måske mere, end jeg havde regnet med. Jeg glæder mig virkelig meget, og jeg ser frem til alt det vil bringe.

Lige om lidt er det efterårsferie, og der er min kæreste og jeg igang med at planlægge at vi skal på ferie. Vi kigger lidt, og undersøger mulighederne, for at tage afsted på en uges ferie. Men der er meget, der skal hænge sammen. Det er ikke sådan lige, og slet ikke, da jeg endnu ikke ved om jeg vil få fri fra studiet. Det er der lidt usikkerhed omkring, og det er sådan set det eneste, der holder os tilbage lige nu.

Jeg holder af, at rejse og derfor går det mig også på, at jeg endnu ikke ved, om det bliver muligt for os, at tage ud i verden sammen. Min kæreste og jeg har kun rejst 1 gang sammen, og der gik turen til Spanien. Det er ved at være et år siden, og vi trænger til lidt sol og varme igen. Desværre, er vi ikke altid enige om, hvad vores penge skal bruges til 😉 Jeg vil gerne spare sammen til rejser, og så spare lidt i hverdagen. Det er han ikke helt enig i, og vil hellere først rejse, når vi har rigtigt råd. Altså når vi har råd til alt, mens vi er afsted.

Når det kommer til sådanne ting, kan man godt fornemme at vi er opvokset forskelligt. Jeg rejser på budget, og det er han ikke så vant til. Det skal gerne være fint, og der skal ikke mangle noget. Det kan man bare ikke, når man er på SU. I hvert fald ikke hvis, man vil rejse så meget som mig. For hvis det stod til mig, skulle vi i hvert fald rejse, flere gange om året. I de sidste 3 år, har jeg kun været ude og rejse 4 gange. 2 gange det ene år. Det er ikke nok for mig, selvom jeg ved det ikke er alle, der har muligheden for at rejse.

Jeg er forelsket i Spanien, og har været det siden jeg var helt lille. Jeg er kommet der i over 10 år, og jeg er sikker på, at det er noget jeg vil bringe videre en dag. Jeg går nemlig med tankerne om at købe en lejlighed dernede, og give mig selv muligheden for at tage derned så ofte som muligt. Det er selvfølgelig en plan, der ligger langt ude i fremtiden.

Derudover har jeg også en drøm om, at flytte derned i et års tid for at arbejde, og for at lære sproget. Det er simpelthen det smukkeste sprog, som jeg desværre endnu ikke har lært. Det er blevet lettere for mig, at forstå, men jeg har endnu ikke lært at tale det selv.