Dette indlæg kommer til at handle om det, at være blogger og hvad det egentlig betyder? Jeg skriver ikke dette, fordi jeg selv er blogger, for det kan man næppe kalde mig endnu! Og det er jeg faktisk ret glad for, da jeg ikke selv mener, at jeg er klar til at være en med indflydelse på nogen. Det er faktisk heller ikke noget, jeg har lyst til, at være på nuværende tidspunkt.

Men hvad betyder det, at være blogger nu om dage, og hvorfor er det noget, man så gerne vil være? Jeg forstår ganske enkelt ikke mange bloggere. Jeg vil ikke skære alle over en kam, men hopper man på fx. YouTube, Snapchat eller Instagram finder man ret heftige opslag. Opslag jeg ikke mener, burde ligge tilgængeligt på nettet, når det er noget alle bruger.

Hvad mener jeg så med det? Jeg mener at mange bloggere tænker på de penge, de tjener og ikke det, de ligger ud offentligt. I dag handler det i højere grad om, at spille dum, være åbensindet over for forskellige kroppe og at være vellidt af alle.

Hvis der er en ting, jeg ikke kan have er det, at man ligger billeder ud på Instagram og skriver indlæg om vægt. Om at alle er smukke og fantastiske som de er. For så en uge efter at ligge et billede ud af sine åleslanke krop, med et misvisende citat. Alle er smukke som de er! Men hold kæft, hvor er jeg taknemmelig for, at jeg er blevet opdraget til at elske mig selv. For hvis jeg ikke var det, er jeg sikker på, at jeg var knækket for lang tid siden.

Det er lige præcis det samme som, når make up bloggere ligger billeder ud, hvor de er neutrale  og så med make up.. Gud hvor er jeg stødt på mange, der ikke var neutrale på de billeder, hvor de skriver de var! Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man vil “misbruge” sin indflydelse på den måde. “Nej søde, du er ikke neutral, når du allerede har lagt det første lag“.

Jeg bliver så ked af det på andres vegne. Jeg ved godt forældrene til de børn og unge, der sidder og ser det, har et ansvar. Men det har bloggere i mine øjne også. Det er ikke bloggerne, der har det største ansvar, men man skal huske på, at det er mennesker, med forskellige baggrunde, der sidder og ser med. Det tror jeg tit man glemmer. Jeg tror der er en tendens til at bloggere tror, at alle har det godt og et perfekt liv. Sådan er det bare ikke, og så kan det ikke være rart, at logge på de sociale medier og se, at man kun har et perfekt liv, hvis man lever som de bloggere nettet flyder med.

I et tidligere indlæg, skrev jeg, at jeg havde travlt med en masse. Blandt andet med det praktiske inden 2. praktik. Nu er praktikstedet fundet, og jeg har mildest talt været grædefærdig. Jeg har grædt mig selv i søvn, og så tænker man sikkert, slap af!

Jeg har været så uheldig at få en praktikplads, hvor jeg skal tage offentlig transport, ud og have en cykel mere og få det hele til at hænge sammen. Jeg har tidligere benyttet offentlig transport på den strækning, og den er virkelig ustabil. Nogle dage kunne jeg stå og vente 2 timer på toget. Det er altså bare ikke sjovt, når man vil hjem til sin familie og have aftensmad eller når man bliver nødt til at aflyse aftaler.

Den sidste praktik tog hårdt på mig, og jeg havde virkelig gåpåmod, men det forsvandt hurtigt. Jeg var et sted, hvor jeg ikke ville være, og hvor jeg ikke var ønsket, men hvor kommunen havde tvunget dem til det. Denne gang har jeg intet gåpåmod, og jeg vil virkelig ikke. Så jeg kan ikke se, hvordan jeg skal kunne klare det i et halvt år. Det er et halvt år, et sted man ikke har lyst til at være, hvor den offentlige transport er ustabil og hvor man allerede nu ved, at man nogle dage skal op før solen.

Skolen har ikke været villige til at hjælpe, på trods af at jeg har skrevet, at jeg måske i sidste ende, kan være nødsaget til at droppe uddannelsen. Det kan godt være jeg vil være pædagog, men det vil jeg altså ikke på bekostning af mit helbred. I den 1. praktik kunne jeg komme grædende hjem på grund af omstændighederne i institutionen og der var heller ingen hjælp at hente fra skolen. Jeg var træt, og ikke træt fordi jeg havde arbejdet, for så skulle jeg nok finde noget andet at lave. Men træt fordi, jeg blev kostet  rundt med. Jeg lavede intet pædagogisk. Jeg sørgede for alt det praktiske, som at gøre rent, gå ud med skrald osv.

Men hvad gør man så, når man står i en situation man ikke vil? Jeg tager mig sammen og prøver. Det er det eneste jeg kan. Men jeg kan heldigvis og råde andre, der vil være pædagoger til at holde sig fra UCSJ, eller Professionshøjskolen Absalon, som de så fint vil hedde. Det er godt de har styr på det, når de ikke har styr på andet..

Om ikke så længe, skal jeg ud og rejse. På denne rejse, har jeg kun tænkt mig, at medbringe håndbagage, da det er billigere og hurtigere. Jeg slipper for at betale flere penge og jeg kommer hurtigere ud af lufthaven, på en bus og hen til mit hotel.  Derudover slipper jeg også for, at min kuffert forsvinder eller bliver ødelagt. Begge ting, jeg før har været udsat for.

Men i den anledning har jeg lavet en lille ønskeliste med de kufferter, jeg går og drømmer om. Både billige og de lidt dyrere. Måske andre kan blive inspireret.

1 kan købes her, 2 her, 3 her og 4 her

Jeg er ikke så meget til helt sorte kufferter, da jeg synes det bliver for mørkt og ens. Skriver jeg mens, jeg er igang med at pakke i min sorte kuffert 🙂 Jeg er helt tosset med lyse farve, så det repræsentere det, man meget gerne skulle føle, når man er på vej på ferie. Så det må blive et køb, inden næste ferie.